Om Petits Carrés Knit
Denne Knit er en superlækker strukturstrik som er ligetil at strikke, mønsteret er beskrevet letlæseligt og uden diagram, opskrifter er for let øvede. Bagstykke og forstykke strikkes ud i et stykke og ærmerne strikkes på, den har ribkant ved halskanten som syes ned, og ribkant på ærmekanter og nederst på kroppen.
Knitten strikkes i Garn mærket Lana Gatto, med 1 tråd Lana Gatto VIP og 1 tråd Lana Gatto Silk Mohair på pind 4 mm. Garnalternativ kan udmærket bruges, ved samme strikkefasthed.
OBS. modellen på billedet, bruger normalt str. S og har knitten på i str. S. Så ønskes der et ekstra løse fit, så gå en størrelse op i forhold til din normale størrelse i tøj. Ellers følg din normale str.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål: Krops længde målt fra midt bag ca. – 54 (54) 56 (60) 60 (62) cm.
Ærme længde: målt fra armhulen til håndled ca. 40 (40) 42 (44) 44 (46) cm incl. 6 cm ribkant.
Overvidde/ brystvidde ca. – 110 (118) 126 (134) 142 (150) cm.
Vejledende pinde: Strømpepinde el. rundpind 4 mm i 40 cm og strikke el. rundpind 4 mm i 80 eller 100 cm. (jeg foretrækker at strikke med rundpinde, da det gør arbejdet lettere at sidde med)
Maske = m, Retmaske = r, Vrangmaske = v, Kantmaske = km
Indtagning = Strik 2 masker sammen. (indt. strikkes på ærmet)
Udtagning = Sammel en maske op i lænken imellem kantmaske og næste maske og strik den drejet ret. (udt. strikkes ved halskanten)
Strikkefasthed: 22 x 35 masker på pind 4 mm i petits carrés mønsterstrik, er ens med 10 x 10 cm.
Garn: Lana Gatto VIP Cashmere/Merino, 20 % cashmere, 80 % merinould: farve nr. 10001 Hvid, 7 (7) 8 (9) 10 (11) nøgler garn a 50 g, løbelængde 200 m. Lana Gatto Silk Mohair, 25 % silke, 75 % super kid mohair: farve nr. 6028 Vanilla Ice Cream, 6 (6) 7 (7) 8 (9) (10) nøgler garn a 25 g, løbelængde 212 m.
Materialer til montering: 1 garnnål til montering, maskemarkøre, 2 maskeholdere, strikkepinde efter vejledende pinde.