Cozy Mood Sweater – Kids 4 – 12 år. Er en begynder venlig, letlæselig strikkeopskrift.
Denne superlækre let oversize Sweater, har et ballontvist i ærmerne, den strikkes oppefra og ned, med raglan udtagninger på bærestykket, der strikkes en vrangstribe som giver Sweateren sit Cozy udseende. Den har halskant i rib der kan strikkes ned eller syes ned med maskesting eller forblive i lang hals til ombuk (det er strikkeren der bestemmer), den strikkes fra retsiden i et stykke.
Sweateren strikkes i 2 tråde nøgler/garn ad gangen af typen Drops Air dette garn er super lækkert, blødt og kradsefrit, dog kan andre garn kvaliteter også bruges ved samme strikkefasthed.
Tip. – Jeg har ved garnnøgleskift brugt at sno garnenderne sammen over ca. 10 cm. og derved strikket garnet sammen, hvilket gør at der ikke skal hæftes ender i den strikkede del.
Størrelser: 4 (6) 8 (10) 12 år.
Mål: Krops længde målt fra midt bag (% halskant) ca. – 46 (48) 50 (52) 54 cm. Ærmelængde målt fra armhule ca. 32 (34) 36 (38) 42 cm.
Overvidde ca. – 74 (80) 92 (98) 110 cm.
Vejledende pinde: Rundpinde 8 + 9 mm i 40 cm, og Rundpind 8 mm + 9 mm i 60, 80 eller 100 cm, og evt. strømpepinde til ærmer i 8 + 9 mm.
Maske = m, Retmaske = r, Vrangmaske = v
Højre udtagning = højre udt. (strikkes ved at venstre pind stikkes ind under lænken imellem maskerne bagfra og masken strikkes ret)
Venstre udtagning = venstre udt. (strikkes ved at venstre pind stikkes ind under lænken imellem maskerne forfra og masken strikkes drejet ret)
Drejet ret = venstre pind ind i lænken forfra, højre pind strikker masken bag om fra højre side, masken strikkes ret.
Strikkefasthed: 10 x 16 masker på pind 9 mm i glatstrik, er ens med 10 x 10 cm.
Garn: Drops Air - 65 % Alpaca, 28 % Polyamid, 7 % Uld – antal nøgler = 5 (5) 6 (7) 8 nøgler a 50 g løbelængde ca. 150 meter. (der strikkes med 2 tråde = 2 nøgler ad gangen)
Materialer til brug: 1 garnnål, 9 maskemarkører, 2 maskeholdere, rundpinde og strømpepinde.