Autumn Sky Cardigan. Er en begynder venlig og letlæselig strikkeopskrift.
Denne stribede lange Cardigan strikkes oppefra og ned i glatstrik, med et rygstykke, 2 forstykker, på strikkede ærmer og en ribkant rundt ved forstykkerne for at give et flot og chikt udtryk.
Størrelser: XS-S (M-L) XL-XXL
Mål: - Hel Længde: 110 (110) 110 cm. Målt fra skulder og ned, du kan fint strikke Knitten længere blot tillæg 10 cm. pr. stribe.
Ærmelængde målt fra armhule ca. - 42 (45) 50 cm. Her kan du måle dig fra armhule til håndled, hvis du har et andet ønske om længde på ærmet.
Overvidde ca. - 140 (150), 160 cm. Brystvidde ca. – 125 (130) 140 cm.
Vejledende pinde: Strikkepind 7 mm + 8 mm eller Rundpind 7 mm + 8 mm i 80 eller 100 cm, og til ærmer rundpind 7 mm + 8 mm i 40 cm eller strømpepinde til i 7 mm + 8 mm.
Maske = m, Retmaske = r, Vrangmaske = v
Højre udtagning = Højre udt. (strikkes ved at venstre pind stikkes ind under lænken imellem maskerne bagfra og masken strikkes ret)
Venstre udtagning = Venstre udt. (strikkes ved at venstre pind stikkes ind under lænken imellem maskerne forfra og masken strikkes drejet ret)
Drejet ret = venstre pind ind i lænken forfra, højre pind strikker masken bag om fra højre side, masken strikkes ret.
Strikkefasthed: 12 x 18 masker på pind 8 mm i glatstrik, er ens med 10 x 10 cm.
Garn: Drops Sky – 74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Wool – der er brugt Drops Sky nr. 11 Hasselnød og Drops Sky nr. 05 Sort a 50 g løbelængde ca. 190 meter. (der strikkes med 2 tråde = 2 nøgler ad gangen)
Du skal bruge følgende antal nøgler i hver farve i den størrelse du strikker i: Farve nr. 11 Hasselnød - 5 (6) 8 nøgler.
Farve nr. 05 Sort – 6 (8) 10 nøgler.
Materialer til brug: 1 garnnål, maskemarkører, målebånd, rundpinde og strømpepinde.